I november tog fem af vores unge ansatte afsted til Hvedholm Slotshotel på kursus ved Kreston Akademi 2021.
Over tre dage havde Sisse, Nikolaj, Ali, Sofie K. og Sofie L. fornøjelsen af at blive undervist i både regnskab og revision sammen med 46 andre deltagere fra KRESTON revisionsvirksomheder rundt omkring i Danmark.
Dagene bød, udover undervisning, også på forskellige events og aktiviteter, som bl.a. var med til at styrke sammenholdet mellem deltagerne på tværs af virksomhederne.
Alle deltagerne var fordelt på hold ud fra erfaring, og havde derfor mulighed for at sparre og lære med personer, som er i de samme stadier af karrieren.
Det er fantastisk, når vores medarbejdere kan drage fordel af det faglige bagland, netværk og kurser, som tilbydes af Kreston – det giver stor mulighed for udvikling både personligt og fagligt for den enkelte person.