Kim Progler-Thomsen

08. 12. 2023

I november kunne vi med glæde byde Kim Progler-Thomsen velkommen på kontoret i Maribo.

 

Kim er netop vendt tilbage fra Qatar, hvor han og hans amerikanske kone boede, mens de begge arbejdede på et amerikansk universitet i Doha. Derudover har de tidligere boet tre år i Saudi-Arabien, men nu er de hjemme i Danmark igen.

 

Efter opholdet i Qatar valgte Kim og hans kone at vende tilbage til Danmark sammen med deres to børn. Valget faldt på Maribo primært på grund af den populære internationale skole, hvor børnene, der taler to sprog, nu går.

 

Kim har en baggrund som revisor, men har også arbejdet som Financial- og Business and Risk Analyst i løbet af sin tid i udlandet.

 

I sin fritid nyder han at heppe på sit fodboldhold fra Vestegnen samt at følge med i NFL (amerikansk fodbold) og læse bøger.

Det er dog ikke altid, at Kim har tid til sine egne hobbyer, da han også agerer privatchauffør for familien, når der skal køres til fodbold, ridning, kor og diverse koncerter, fortæller han med et glimt i øjet.

 

Velkommen til, Kim!