René Hansen har tidligere været studentermedhjælper hos aage maagensen, men fra i dag af, d. 17. august, starter han som trainee, og det har vi set meget frem til.
René, som er uddannet finansøkonom, er heldigvis lige så positivt stemt, som vi er:
”Jeg glæder mig til at få nogle flere timer hos Aage Maagensen, her er et rigtigt godt arbejdsmiljø”.
I Aage Maagensen er det utroligt vigtigt for os at være med til at uddanne fremtidens økonomifolk. Derfor er vi altid glade for at byde nye praktikanter velkomne. Og så er det jo helt fantastisk, når praktikken ender ud i et vedvarende samarbejde, som det gjorde i Renés tilfælde.
Vi glæder os meget til at se, hvad fremtiden bringer.