Vi søger en talglad revisortrainee i Nykøbing F.

03. 02. 2021

Afslutter du din HHX, STX, HA eller finansøkonom til sommer? Har du arbejdet med revision i et par år og ønsker du at styrke din profil?
Så længe du har flair for tal og gode kommunikationsevner, så er det måske dig, Aage Maagensen søger som vores nye revisortrainee efter sommerferien 2021.

Aage Maagensen er et statsautoriseret revisionsfirma, hvor du vil blive en del af et stort team. Vi arbejder i et uformelt miljø, og er gode til at sparre med hinanden. Til daglig kommer du til at sidde med opgaver indenfor bl.a. revision, regnskab, skat og rådgivning. Dine arbejdsopgaver vil selvfølgelig variere og udvikle sig i takt med dine erfaringer.

 Hvad kan vi friste dig med?

  • En uformel omgangstone samt et højt fagligt niveau
  • En varieret kundeportefølje med både små og store virksomheder
  • Sparring med dygtige kollegaer
  • Et trainee-forløb, der vil styrke dig som fremtidig revisor
  • Mulighed for kurser/uddannelse med jævnaldrende
  • Primær ansættelse i Nykøbing F.
  • Fleksible arbejdstider.

Hvad kan du friste os med?

  • Du er imødekommende, åben og nysgerrig
  • Har flair for tal
  • Løsningsorienteret og god til at samarbejde
  • Trives i et til tider travlt miljø
  • Struktureret og analytisk
  • Er klar på dialogen med kunder og kan identificere deres behov
  • Har færdiggjort en HHX, STX eller HA, er finansøkonom eller revisor med få års erfaring

Aage Maagensen er et moderne revisionsfirma med 45 ansatte fordelt på tre kontorer: Nykøbing, Maribo og Nakskov, hvor du vil blive tilknyttet kontoret i Nykøbing. Hos Aage Maagensen brænder vi for det lokale fællesskab og sammenhold mellem virksomhederne på Lolland og Falster, og betjener en lang række af forskellige kunder – også uden for Lolland og Falster.

Som statsautoriseret revisionsfirma er vi medlem af Kreston Danmark, som er et stort netværk af revisionsvirksomheder i Danmark. Kreston tilbyder uddannelser og kurser, så du får mulighed for at uddanne dig sideløbende med andre jævnaldrende.

Lyder det som noget for dig? Så ser vi meget frem til at modtage og læse din ansøgning.
Ansøgningsfrist 28. februar 2021.

Vil du vide mere om stillingen, eller har du spørgsmål til traineeforløbet, kan du kontakte statsautoriseret revisor Kristian Due Andersen på 54 79 11 34.

Ansøgningen sender du ligeledes til Kristian Due Andersen på kda@aa-m.dk