Aage Maagensen sponserer fodboldtalentet Laura Hermann.
Laura Hermann fra Nykøbing spiller for Brøndbys U18-hold, og har også fået debut for U16-landsholdet.
Revisor Thomas Henckel uddyber hvorfor Aage Maagensen gerne vil sponsere netop hende: ”Laura er en FANTASTISK dygtig fodboldspiller, og vi vil gerne være med til at hjælpe hende i hendes sportskarriere og fordi vi er stolte af, at en så god fodboldspiller kommer fra Lolland-Falster”.
Aage Maagensen giver blandt andet tilskud til udgifter der er forbundet med træningstøj, støvler, træningslejr og meget andet.
Laura Hermann går p.t. i 9 klasse på Østre Skole i Nykøbing F. Planen er, at hun tager 10. klasse på KIES’ fodboldlinie efter sommerferien.
Laura fortæller om sin udvikling: ”Jeg startede med at spille fodbold da jeg var 4 år på podeholdet i B1990. Der spillede jeg i 5 år, før jeg flyttede til ØUB, hvor jeg spillede i 2 år.
Så kom turen til NFC, hvor jeg spillede 2 år på både pige- og drengehold. Herefter kom turen til Brøndby IF, hvor jeg har spillet U14, U16 og nu U18DM, hvor jeg træner sammen med nogle fantastisk dygtige spillere.
Jeg træner 4 gange om ugen og spiller kamp i weekenden. I sommeren 2018 havde jeg den store ære, at få debut på U16 landsholdet i Norge til Open Nordic, hvor vi vandt finalen. Senest har jeg været med U16-landsholdet i Berlin, hvor vi spillede 2 træningskampe mod Tyskland.
Jeg elsker at træne, og sætter mig hele tiden nye mål for både træning og kampe. jeg håber på mange gode fodboldoplevelser i fremtiden.
Revisionsfirmaet Aage Maagensen er stolte af Laura, og ønsker hende en stor fodboldfremtid.