Morgenmøder om den nye ferielov

16. 01. 2019

Danmark har fået en ny ferielov, som allerede nu har betydning for alle virksomheder, som har medarbejdere ansat. 

Derfor inviterer vi til morgenmøder:
I Nykøbing tirsdag d. 29. januar kl. 7.30 - 9.00 i Drachmann Loungen, Poul Martin Møllersvej 10, 4800 Nykøbing F.
I Nakskov torsdag d. 31. januar kl. 7.30 - 9.00 i Restaurant Gonzalez Feilberg, Axeltorv 4, 4900 Nakskov.

På disse to morgenmøder vil vi belyse en række væsentlige ændringer og konsekvenser for virksomheden af både juridisk, økonomisk og regnskabsmæssig art, herunder f.eks.:

  • Arbejdsgivers nye forpligtelser til udbetaling af ferie i overgangsperioden og efterfølgende
  • Arbejdsgivers forpligtelser i forbindelse med indberetning særligt i overgangsperioden
  • Den regnskabsmæssige behandling af indefrosset ferie
  • De skattemæssige konsekvenser af den nye ferielov
  • Overvejelser om likviditet i virksomheden, herunder overvejelser om opsparing i virksomheden.

Statsautoriseret revisor Thomas Henckel fra Revisionsfirmaet Aage Maagensen og advokat Sissel Egede-Pedersen fra Advokatfirmaet Drachmann vil på morgenmøderne fokusere på en lavpraktisk og håndgribelig gennemgang af virksomhedens forpligtelser, krydret med gode råd til implementering.

Det er gratis at deltage og tilmelding kan se til Drachmann på telefon 54845050 eller lh@drachmann.com senest fredag d. 25. januar 2019. Du bedes ved tilmelding oplyse, om du tilmelder dig morgenmødet i Nykøbing eller Nakskov.

Møderne arrangeres i et samarbejde mellem Revisionsfirmaet Aage Maagensen, Advokatfirmaet Drachmann, Nakskov Handel & Erhverv og Vores Nykøbing.