Iværksætterprisen 2021

15. 09. 2021

Hjælp os med at uddele Iværksætterprisen 2021

Hvem skal have iværksætterprisen 2021?

Revisionsfirmaet Aage Maagensen er medarrangør på Lolland Falsters Erhvervspris og vi har brug for DIN hjælp.

Iværksætterprisen skal medvirke til at udvikle og inspirere til iværksætteri på Lolland-Falster og vi står blandt andet for at finde og kåre årets iværksætter.

Hos revisionsfirmaet Aage Maagensen går vi op i at levere værdibaseret rådgivning - og at være en meget lokal virksomhed fra Lolland-Falster. Derfor giver det også god mening for os at hjælpe iværksættere i gang med at skabe arbejdspladser – og dermed støtte den erhvervsmæssige udvikling på Lolland-Falster.

Iværksætterprisen kan gives til private virksomheder eller selskaber, som har startet sin kommercielle aktivitet inden for de seneste 3 år.

Prisen gives til iværksætteren på Lolland-Falster, som opfylder ét eller flere af nedenstående kriterier:

  • Iværksætteren har udviklet et enestående produkt eller tjeneste, som har afdækket en efterspørgsel i markedet.
  • Iværksætteren har foretaget en markedsføring, som har gjort en god og positiv forskel.
  • Virksomheden har oplevet en markant vækst i aktivitetsniveau.
  • Iværksætteren har udvist et engagement og drivkraft, som adskiller sig fra den typiske iværksætter.

Kender du en, som fortjener iværksætterprisen?

Så send til forslag til Thomas Henckel på: th@aa-m.dk